Ergoterapi til børn understøtter barnets trivsel og udvikling i de daglige aktiviteter.

.

Flere og flere familier oplever, at ergoterapi kan hjælpe deres barn i hverdagslivet, når barnet med motoriske-, sensoriske- og eller adfærds forstyrrelser oplever vanskeligheder med “at lykkes”.

Ergoterapi skaber sammenhæng mellem barnet, aktiviteter og omgivelser så deltagelse bliver muligt i de aktiviteter, der er meningsfulde for barnet. Ergoterapi muliggør det gode børneliv, ved at give familien redskaber til at supportere de unikke kompetencer barnet har til at udvikle nye færdigheder og opnå succesoplevelser.

Igennem grundige undersøgelse(r), samtaler med forældrene og nære voksne vokser planen for hvordan barnet hjælpes, ved hjælp af vejledning, supervision, træning, behandling, kompensationsteknikker og/eller forebyggelse af nye udfordringer.

Kernen i ergoterapi er, at de specifikke indsatser i planen implementeres i en stor del af barnets daglige aktiviteter, der gradueres og justeres netop til at sikre barnets udvikling. Dette er ofte en givende proces for forældre, at kunne tilpasse familiens og barnets dagligdagsaktiviteter, således det bliver træning der udvikler barnet. Alt imens barnet ikke nødvendigvis mærker, at det er træning – men oplever “at lykkes”.

Fælles for de børn, der har behov for ergoterapi, er, at de på et eller flere områder har svært ved at fungere i dagligdagen af fysiske, psykiske eller sociale årsager.

Eksempler på målgrupper for børneergoterapeutiske ydelser er:

  • Børn med sansebearbejdnings problemer (SI)
  • Børn med motoriske problemer
  • Børn med cerebral parese (CP)
  • Børn med opmærksomhedsproblemer, ASF, ADHD, ADD
  • Børn med syndromer og børn med sjældne handicaps
  • Børn med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Børn med erhvervede hjerneskader
  • For tidligt fødte børn