Når sansestimuli er svære at skelne

Eksempler på SSD fra de forskellige sanser:

• Følesansen: Har svært ved at mærke, om det er en femmer eller en en-krone der er i lommen. Knappe bukserne uden at se, hvad man gør. Svært ved at få et godt greb på blyanten.
• Bevægelsessansen : Støder ind i de andre børn. Bruger al for meget eller for lidt kraft, når de leger. Kan godt komme til at tage for hårdt fat i et kæledyr eller “tyre en bold”
• Balancesansen “Falder over stregerne i gymnastiksalen” pga. nedsat fornemmelse af, hvor man er i rummet. Har svært ved at mærke, om de falder til siden eller bagud. Nogle børn vender ofte på hovedet i møblerne.
• Høresansen: Taler meget højt eller meget lavt, har svært ved at skelne ord, der ligner hinanden: ” hoppe eller loppe” og kan virke, som om de ikke helt forstår dig eller ignorerer dig.
• Synssansen: svært bl.a. ved at vurdere afstande og mønstre – Bøger, som “Find Holger” kan være svære. Det kan også give store vanskeligheder med at læse og skrive.”ser jeg P eller d?
• Smag og lugtesansen: Kan ikke genkende velkendte dufte som “farmors parfume”. Har svært ved at skelne mellem lidt sødt og meget sødt.
• Interoceptionen (der er endnu ikke noget godt dansk navn for den sans): I tvivl om man er sulten eller mæt, har svært ved at mærke om man skal på toilettet (i tide). Interoceptionen er også den sans, der blandt andet registrerer at vi er spændte eller glade. Det, vi kender som “har sommerfugle i maven ” eller” bobler af glæde”. Den registrerer også når vi bliver bange. Mange børn har brug for hjælp til at sætte ord på følelser, for at kunne tolke på kroppens signaler.