Hvad er arousal regulering?

Vi opfatter verden gennem vores sanser, registrerer oplevelserne igennem vores følelser og danner erfaring for dem med vores kognition, i et meget kompleks samspil. Dette samspil er afgørende for hjernens vågenhed (arousal)og er fundamentet for vores adfærd.*

* Kim Barthel, “Putting the pieces together – Sensation in Motion”

Arousal

Arousal er hjernens vågenhed og har stor betydning for vores læring og vores daglige adfærd. En vis mængde arousal er nødvendig for, at vi kan være opmærksomme på det, der foregår omkring os. Ligesom vi også har brug for at kunne sænke arousal, for at kunne sove.

At kunne regulere arousalniveauet, er afgørende for barnets læring og adfærd. Det kan være en hjælp for omgivelserne, at være opmærksom på barnets arousal, da det kan være en indikator for barnets indlæringsmuligheder i det daglige.

Arousal svinger i løbet af døgnet, afhængig af hvilken aktivitet vi står overfor. Det handler ikke om at være i et bestemt arousalniveau hele dagen, men om hvor godt vi regulerer vores arousalniveau, til den aktivitet vi står overfor. Skal vi fx “stikke af fra Sofia, der er fanger i fangeleg” er det en godt, at kunne mobilisere vågenhed nok ( altså høj arousal) til at spotte, hvornår hun kommer og til at sætte hurtigt afsted – særligt, hvis hun er lige ved at fange en. Det er også vigtigt at hurtigt kunne sænke det høje arousal nivaeu igen, “fordi jeg nu løb væk fra Sofia og fandt et godt gemmested, hvor hun nu ikke kan se mig, hvis jeg er mussestille.”

Er arousalregulering ofte for lav kan barnet virke sløvt, være lang tid om at udføre opgaver og virke dagdrømmende. Når et barn ofte har for høj arousal, kan barnet have svært ved at finde ro og svært ved at koncentrere sig.

Arousal kan påvirkes og reguleres af :

• Indre og ydre sanseindtryk (perception)
• Tankemønstre/forståelse (kognition)
• Relationer, stemninger/følelser (emotion)

Arousal regulering kan betragtes som reguleringen de indre spændingstilstande, der kan opleves fra perception, emotion og kognition, der også gensidig påvirker hinanden. Det er et kompleks samspil, der er vigtigt at kende, hvis dit barn har særlige udfordringer. Du kan skabe gode forudsætninger for dit barns læring, når du kan hjælpe det til at regulere sig til den bestemte aktivitet barnet står over for.

Når du ved, hvad der har indflydelse på dit barnets arousal, kan du kan hjælpe barnet op eller ned i arousal ( sam-regulering) og barnet kan, ud fra din regulering, lære at regulere egen arousal (selvregulering). At lære selvregulering tager tid og erfaring med tryg sam-regulering fra forældre, er forudsætningen for at selvregulering lykkes.

Sensorisk regulering

Når arousal skal øges eller sænkes, kan du med fordel tage udgangspunkt i sanseintegrationsprincipperne. Det er særligt dæmpende aktiviteter, der kan anvendes, når arousal er for høj, eller når der er uro i institutionen og skal gøre klar til aktiviteter, der kræver koncentration. Og er arousal for lav, kan arousal niveauet øges ved at bruge principperne til barnet, der fx har lav sensorisk registrering.

Kognitiv regulering

Støttesystemer som dagkalender/piktogrammer, guidning fra en tydelig voksen, en velkendt hverdag og lignende er alle eksempler på at kunne regulere barnet kognitivt forebyggende.

Men det væsentlige er, at barnet støttes i nærmeste udviklingszone. Er kravene til barnet for store eller for små vil de påvirke arousal. Derfor er det en fordel med et godt kendskab til barnets formåen i aktiviteten. For store krav kan øge arousal. Det kan betyde, at det kan være meget svært for barnet, lytte til hvad de voksne siger, -især hvis barnet oplever frustration. Så bliver det sympatiske nervesystem (nervesystemets speeder) mere aktiv og arousal vil stige uhensigtsmæssigt. Når det sker, opstår der en “kortslutning” til de eksekutive funktioner, som styrer fornuften. Så rent neurologisk giver det ingen mening at forklare eller opdrage, mens barnets er frustreret. At sige “du kan jo nok forstå” mens arousal er øget er, i bedste fald, skønne spildte kræfter. Skab i stedet mulighed for regulering. Giv barnet et sted at trække sig til, hvor det kan føle sig trygt og anerkend, at barnet er vred. Co-reguler barnet ned (sensorisk eller emotionelt). Tilbyd en rolig snak, hjælp med en god vejrtrækning, tilbyd et glas vand og eventuelt et kram, hvis barnet gerne vil. Vejrtrækning, vand og kram regulerer ved at sænke aktiviteten i det sympatiske nervesystem*. Vent til arousal er faldet – gerne 20 minutter, så er der “adgang” til de eksekutive funktioner og dermed læring.

*Anette Prehn, Hjernesmarte børn

Emotion

Børn har store følelser – og især når hjernen udvikles, kan det ofte være svært at forstå og kontrollere disse følelser. Følelser registreres bl.a. i det limbiske system i hjernen fra det autonome nervesystem. Alle følelser er lige vigtige for barnet at mærke og blive forstået i.

Både ubehagelige og behagelige følelser, kan give høj og lav arousal.

Glæde og frustration kan forøge arousal. Glæde hos et barn kan opleves så intens, at de blive helt ukoncentrerede og ret fjollede. Positive følelser er ofte mere socialt accepteret, der er oftere en spejling fra omgivelserne af disse følelserne (verbalt og nonverbalt) – barnet vil føle sig set, hørt og forstået, derfor er egen regulering i barnet lettere. Vi kan (skal) ikke undgå de negative følelser som giver høj arousal (vrede, frustration o.l.) eller lav arousal, tristhed/ked af det-hed. Det afgørende er, om omgivelserne reagerer hensigtsmæssigt på disse følelser, så barnet bliver set, hørt og forstået. At de voksne omkring regulerer barnet, så det for mulighed for at indgå i samspil med andre.

Det er netop følelsesmæssig reguleringen, der kan være vanskeligt for mange børn, og særdeleshed hvis de er i øget alarmberedskab. Der kan vi med fordel hjælpe til med i neuroaffektiv regulering*.

*Susan Hart, Neuroaffektive kompasser

Relationel regulering (emotionel regulering)

“Nervesystemer smitter”. Nervesystemets spejlneuroner gør os i stand til genkende andres bevægelser og efterligne disse, men også i stand at fornemme andres smerte, hvis de slår sig uden at det gør ondt på os. På samme måde smitter smil og anden mimik også.

At beskytte sit barn mod ubehagelige følelser, ligger instinktivt i os alle. Et barns udadreagerende følelser kan dog også vække frustration i eget nervesystem. Den afmagt kender vi alle. Da nervesystemer smitter, kan din egen frustration, eskalerer følelserne hos dit barn og holde barnets arousal i et forhøjet niveau. Derfor er det vigtigt, at vi er bevidste om spejlneuronernes effekt. Vis barnet, at du forstår barnets frustration og meget gerne med din mimik og tonefald, men spejl et par følelsesniveauer “lavere”. Er barnet vred, kan man forstående udtrykke “æv, hvor træls” og lignende, indtil barnet regulere sig efter det. Derefter spejler den voksne endnu engang barnet og efter kort tid, kan man måske endda smile og regulere barnet derhen. Men først skal barnet føle sig set, hørt og forstået.

Helt konkret kan du arbejde med spejling og imitation. Spejling af gestus, mimik eller bevægelse og evnen til imitation er det biologiske fundament for at forstå andres handlinger. Bliv mere bevidst om hvornår du spejler og imitere på barnets niveau. Er arousal for høj, sænk spejling og imitationen et til to niveauer fx fra vrede til ærgrelse. Er arousal lav øg spejling og imitation, hvis barnet ønskes i et højere niveau. Særligt ved mindre børn er det en god ide at have fokus på et fælles tredje med god opmærksomhed: det er vigtig for barnet, for at blive i et godt arousal niveau. Hav fokus på det sanselige i aktiviteten, øv dig i at ægte-glædes over at ”mærke sandet mellem hænderne” m.m. uden at sætte ord på, men gerne lyde, der understøtter din ægte glæde. Det kan være meget svært for voksne, så du skal øve dig. Og vær tilstede i de kommunikative øjeblikke,- vi er alt for ofte videre til næste øjeblik.

Arousalregulering kan være et effektivt redskab for forældre og nære voksne. Men også for pædagogen til at forebygge og dæmpe uro i institutionen, men ofte har barnet med den lave arousal lige så meget brug for regulering – men opdages ikke så tit, da det ikke skaber uro.

Ønskes et oplæg i arousal regulering, så kontakt mig.