Nervesystemet i alarmberedskab

Børn, med sensoriske forstyrrelser, kan over tid opleve tegn på uro, stress og angst. Det kaldes også belastningsreaktioner. Reaktionerne kan opstå ved andre belastninger end ved forstyrrelser i sansesystemet, men også fra det øvrige nervesystem.

Uanset om det er det ene eller det andet, kan barnet få symptomer fra det autonome nervesystem. Du opdager det måske ved at barnet gentagne gange siger, det får ondt i maven, kvalme eller hovedpine. Barnet kan opleve, at det prikker og stikker i kroppen, eller at det sover dårligt om natten/har svært ved at falde i søvn Samtidig er det alle symptomer, som kan være udtryk for andet end overbelastning, så det er vigtigt at tale med barnet om, hvad de handler om. Som voksen kan du også opleve, at barnet enten bliver mere ængsteligt og trækker sig mere fra de daglige aktiviteter. Eller opleve, at barnet bliver udadreagerende og ind imellem har et voldsomt temperament. Der kan også opstå koncentrationsbesvær, uro og øget konflikt niveau.

Uanset hvordan barnet reagerer, er det en helt naturlig reaktion på at noget er galt. Og det er muligt at hjælpe barnet.

Hos “Foreningen for børn med angst”, fortæller Tina, hvordan ergoterapi kan hjælpe børn med angst:

Jeg tror, mit barn har en belastningsreaktion, – hvad gør jeg?

Du kan nikke genkendende til flere af disse punkter:

• Dit barn har (eller, har tidligere haft) udfordringer fra nogle af sanserne. Det kan blandt andet ses ved, at det har svært ved bestemt påklædning – som strømper, kan ikke klare høje lyde eller har svært ved at være sammen med mange andre børn, som f.eks. ved børnefødselsdage.
• Det kan være svært at komme afsted om morgenen uden konflikter. Dit barn har det bedre i weekenderne, hvor I slapper mere af og du har selv overvejet, om I har for stramt et program.
• Dit barn har svært ved at falde i søvn eller har dårlig søvn.
• Dit barn har mere hovedpine, ondt i maven, er rastløs, urolig, har ikke appetit og spændinger i kroppen.
• Dit barn trækker sig fra sine venner, virker mere stille og mindre glad og er måske mere opmærksomhedsøgende, irriteret – og klarer sig måske dårligere i skolen.
• Dit barn bliver irritabelt, virker nervøst, ængsteligt, ked af det og giver let op over alt det, der foregår.

Hvad gør du:

• Spørg dit barn, om hvorfor det tror, det har ondt i maven? – på barnets præmisser. En god gåtur kan måske hjælpe på snakken og lyt! – mere end du regner med.
• Skru ned for det der stresser.
• Lad barnet være en del af de daglige aktiviteter (lav maden sammen) som en god oplevelse. Grin sammen og ha’ det sjovt med det.
• Sæt tempoet ned i hverdagen, hvis I kan.
• Lav evt. et “hellested” for barnet – her er det ok at være, uden at blive forstyrret af den voksne. Og nej, det er ikke foran en Ipad/pc. Hellestedet kan være legepladsen, ved bordet og tegne/læse. Det vigtige er, at barnet kan lide aktiviteten, og barnet også kan gå derhen, hvis ” det bliver for meget”.
• Overvej mængden af fritidsaktiviteter – er det for meget, selvom barnet er glad for aktiviteterne?
• Skab forudsigelighed i hverdagen, så dit barn ved, hvad der skal ske i løbet af dagen og ugen. Kalender kan være en stor hjælp.
• Sørg for, at dit barn får søvn nok. Er du i tvivl om hvordan, så kontakt sundhedsplejersken/skolesundhedsplejersken eller kommunale børneergo- eller fysioterapeuter. Nogle kommuner giver denne rådgivning og den er gratis. Ellers book en tid her.
• Lær dæmpende sensoriske lege, der kan give ro på sansesystemet eller lær Søhestemad

.